Om siden

Fordi der er faktisk er opstået nye muligheder for at overleve som individer og nye løsninger for vores samfunds problemstillinger, og kulturen som helhed.
Mange mennesker kan efter mange års globalisering og en dyb finanskrise, ikke finde et job. De sammen mennesker har hobbies, evner og interesser der alle kan bruges til at give livet indhold, mening og føre til selvforsyning.
‘Det man gør lidt hver dag, blevet til meget over tid’
Her på hjemmesiden handler det om energi, om teknologi og historisk forståelse som vejen til selvforsyning.
Hvorfor denne hjemmeside ligenu?
Da jeg lige har set første afsnit af DR’s serie, ‘Sådan er det bare’ 1/8-2014, blev jeg klar over at det jeg havde prøvet at formulere og forstå formulere i mit liv,  var noget mange i samfundet prøver at forstå og løse på forskellig vis. Borgere med job, under uddannelse, uden job, sygemeldte mfl.
Vi borgere er ofte lønmodtagere, det er normen, og vi er dermed et  produkt af samfundet. Det gør også mange af os tomme og forvirrede over at der virkeligt ikke er andet i livet end det, et arbejde, på 37 timer om ugen til man bliver pensioneret. At der ikke er andet end at fredag er ugens højdepunkt, og mandag en tung dag for rigtig mange, at livsgnisten forsvinder og en meget lang trummerum starter, hverdagens tik tak, 8-16, kommer hjem uden energi, eller følelsen af af have udrettet noget som helst fornuftigt.
Alle de tanker, det jeg har læst, skrevet og arbejdet med, gav ligesom mening her i aften 8/1-2014, kl 20:00 i ‘Sådan er det bare’, men skal det være sådan, sidder vi virkeligt fast?
Efter starten på den økonomiske krise med start omkring 2008, har mange der ikke tidligere har været uden job, der har oplevet bagsiden af et gennemreguleret arbejdsmarked. Tab af arbejde, press fra de mange jobaktører, pengenød, stress, og meningsløs aktivering. Tab af relationer, tab af prestige, af identitet. Isolation, Æd citronen.
Arbejdsmarkeds konstruktionen og menneskene 
Mange stærke parter bestemmer alt på arbejdsmarkedet, og lever af at vi som almindelige borgere, åbenbart ikke har ret til en værdig eksistens uden et arbejde.
Problemet er penge, der er ikke mulighed for noget sted i vores alle sammens fædreland, staten Danmark, at leve uden skatter og afgifter på der hvor vi bor. Vi skal arbejde uanset og vi kan eller ej.
Selvom vi er gældfri, gerne vil noget andet, skal vi alligevel betale betydelige beløb i skatter og afgifter, forsikringer, licens, osv.  uden at vi nødvendigvis er en del af et arbejdsmarked af den ene eller anden grund.
Et arbejdsmarked hvor arbejds udbuddet er faldet siden industriens start, men hvor der er aldrig før stillet så store og rigide krav til folk udenfor arbejdsmarkedet som nu. Arbejdsløse kan nu sættes til alt muligt. Hvad er det der er sket med det velfærdsamfund der er så dyrt og nu ikke vil rumme os mennesker alligevel? Skal det være sådan, eller skal vi ændre grundlæggende på vores samfunds ideologi?
Disse arbejdsmarkeds parter bestemmer også om der så er et arbejde at få eller ikke. Disse parter søger at bestemme hvad vi skal bruge vores tid og energi på, hvad vi skal fokusere på, uddanne os til, hvordan vi skal se ud, hvordan vi skal opføre os, og hvor lang tid vi skal gøre det fordem.  Gør vi det ikke som de vil, hænges vi ud i nutidens gabestok, tv, i direkte programmer, hvor alt mudderkastning er tilladt, og man tilsyneladende må sige hvad man vil til folk der ikke kun tænker på penge, ting og arbejde for samfundet og markederne..
Vi får et navn som gruppe, som individer, måske får vi en diagnose, og andre gange ignoreres grupperne/individerne bare, når de ikke kan være med i en rolle i de ‘etableredes klub’: arbejdsmarkedet. Et Arbejdsmarked bygget af, i og omkring industrisamfundet. Et industrisamfundet bygget på masser komprimerede energikilder gemt fra fortiden, fossile brændsler: olie, kul og gas.
Arbejdsmarkedet og industrisamfundet
Industrisamfundet kom til verden i 1800 tallet, og samfundene med dets storbyer kom på steroider da John D. Rockefeller, og andre forstod at udnytte olien og sende det rundt med jernbanen. Jernbanen, biler, veje spredte sig overalt på kloden og menneskets århundreder, ja årtusinders vante hastighed kom på steroider, information og viden om alt opslugte os og fjernede os stille og roligt fra den natur vi er og er en del af.
Vores identifikation med den kultur der førte med arbejdsmarkedet, uddannelserne, fagligheden, fagforeningerne, arbejderkampene, kompetencerne, kulturoplevelser og pengene og de ting vi kunne købe fra samme industri, blev vores virkelighed.
Vi kunne og skulle nu bevæge os i en virkelighed med biler, jernbaner og andre transportmidler, til der hvor arbejdet og pengene er. For sådan var det bare, det var udviklingen, og den kunne ingen stoppe, sagde man. Det er en virkelighed med afhængighed af fossile brændsler og råstoffer. Kernen i hele det store skuespil er, energi, masser af det.
J.D. Rockefeller blev den første milliardær, og historisk er han blevet set som verdens rigeste person. Nogle af de selskaber han startede eksisterer stadigt, eller er fusioner af dem han startede. Disse selskaber er meget dominerende i vores alle sammens livsverden.
Disse selskaber har med teknologisk fremsynethed, forstået at udnyttet vores alle sammens energi råstoffer, fossile brændsler, gøre dem til deres, tjent masser af penge, og opbygget enormt stærke magt strukturer over hele verden, og denne energi råstof magt har betydning for hvordan vi kan leve vores liv.
Milliard motorvejs byggerier, biler, transport af varer jorden rundt, milliard investeringer i containerskibe, lufthavne, kæmpe automatiserede højlagre og sorterings systemer til alle vores ting, alt sammen en del af de nu globale industrisamfund. Og alt sammen noget der afkræver os vores energi, vores tid, penge.
Tag magten over energien tilbage og skab selv
Der er dog nu mulighed for at skifte retning , for at overleve som individer og for vores samfundet som helhed.
Det hele handler om energi, selvforsyning og prioritering. De nye muligheder baserer sig på en vifte af teknologier og prioriteter som: solenergi, vindenergi, eltransport, recycling af ting, upcycling af udtjente ting, sortere i vores behov, hvad er vigtigt, skabe delvis selvforsyning, skabe ting med nye teknologier. Det handler om prioritering af brugen af vores individuelle, ret knappe energi ressourcer, sætte den i omløb på en anden måde.
Det handler om at bruge energien mere hensigtsmæssigt. Og det er væsentligt af finde metoder der kan adskille tid og penge.
Vi sælger typisk vores tid for et beløb der er så lavt, at en virksomheds ejer kan tjene på at sælge os videre . Det han sælger videre er : vores energi. Alt hvad vi udfører af arbejde kræver brændstof,  energi, energi vi kunne bruge anderledes.
‘Energi kan hverken skabes eller destrueres, kun ændre form’
Vi får penge for det arbejde vi udfører, og køber så f.eks. en bil for at kan bruge energi og tid på at køre på arbejde. Vi siger det er nødvendigt, vi siger vi skal yde før nyde, vi siger vil skal deltage i samfundet, industrisamfundet med dets spilleregler styret af penge markederne, og andres behov. Vi siger til hinanden ‘Sådan er det bare’, ‘det skal man jo’.
Idag er det muligt at forandre afgørende på de spilleregler. Det kan gøres på forskellige måder, ved at skabe egen energi, bruge ens tid på at kombinere selvforsyning på el, varme, transport, og delvis føde med eksempelvis online indkomst via hjemmesider med billeder, film, serviceydelser, foredrags virke, undervise og andet.
Det individuelle delmål er hel eller delvis selvforsyning, for at opnå hovedmålet som er mere frihed til at være til som menneske. Hvad man så vil med denne tid, denne frihed, er op til den enkelte, men livsindhold med faglige interesser, menneskelig omsorg, udvikling af ideer, skabe synergi med andre, arbejde med hobbies, naturoplevelser alene eller sammen med andre, rejser, kreativitet og kunstnerisk virke er alle mulige. For nu er tiden individets, nemlig din og min tid, med fuld energi til rådighed.
Denne hjemmeside fortæller om erfaringer og eksperimenter med mulige veje til hel eller delvis selvforsyning  af energi, anden selvforsyning, selvforsyning med penge fra internettet, fødevarer del selvforsyning, omtænke vores forbrugs mønstre og prioriteringer.
Velkommen til youSustain.net

Ingen kommentarer:

Send en kommentar