Isaac Newton udtrykte: "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne." (Gravitationsloven)
I praksis betyder det at uanset hvor vi slipper en sten med en vægt på 200 gram i en meters højde, vil den falde til jorden med en hastighed der kan beregnes meget nøje og som vil passe alle steder, og uanset hvilket mennesker der udfører eksperimentet.
I praksis skal der en udefra kommende kraft til for at forandre hastigheden og vinklen stenen falder med jorden med.
Uanset hvad, hvem og hvor mange der tænker andet om den sten, mediterer eller beder en bøn som nogle newage're mener kan påvirke materien, så falder stenen til jorden i den forventede bane/vinkel og med forventet hastighed.
Formlen til at beregne stenens fald er enkelt:
hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton
- m1 = det første objekts masse i kg
- m2 = det andet objekts masse i kg
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67428·10-11 N·m2/kg2
Mere interessante bliver alle naturlovene, når man finder ud af at i de love ligger mulighederne for at benytte sig af den allestedsnærværende 'potentielle energi' også kaldet beliggenheds energi, som kan forvandles til bevægelsesenergi, hvorved vi får mulighed for at benytte den til selvforsynende formål.
Potentiel energi i tyngdefeltet
Hvis der f.eks. er to sten med masserne m1 og m2 i en vis afstand r fra hinanden, så besidder de en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi").
Slipper vi så den ene sten, eller bevæger den sig mod den anden i himmelrummet, så kalder man det at "falde ned på" det andet legeme, her osse en sten.
Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og er givet ved formlen:
De to legemer "skylder" på en måde potentiel energi "væk"
Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi.
I den situation vil de to sten bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, og være bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.
Andre naturlove
Kilde bla.:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar