anarkisme hvad betyder det og hvilken tidsperiode blev bregrebet skabt

Anarkisme betyder "fravær af hersker" og er en filosofisk betegnelse af en ideologi der er opstået i 1800 tallet. Anarkisme har som en af sine grundværdier at intet menneske skal herske over et andet menneske. En tilhænger af disse tanker bag anarkismen, sættes i en bås som en anarkist.

Hvordan ser en anarkist ud? Måske som billedet her?

Hvad er anarkismens mål?

Anarkismens hovedmål er så i historien selve anarkiet, som er beskrevet genne tiden som en grundlæggende visionen om en anti autoritær samfunds opbygning, ønsket er et samfund hvor individerne har muligheder for et liv som selvorganiseret, som selvstyret og har mest mulig frihed med tid til de aktiviteter der opstår.

Ideer om udfoldelse af  Anarkiet i form og  praksis  er der i tidens løb blevet eksperimenteret med i andre verdens dele end vores og i subkulturer opstået i vores eget samfund.

Det klassiske konservative syn på anarkismen

Det gamle klassiske syn på anarkisme er at anarkismen og dets anarkister for alt i verden modsætter sig eksistensen af staterne og kapitalisme eller ethvert andet økonomisk system som baserer sig på den privat ejendomsret.

I klassisk forstand menes det at anarkismen ser staten og dens funktioner som objekter på et grundlæggende autoritært samfund. Kapitalismen ses i dette billede som at være et økonomisk system, der primært skaber ufrie og ulige mennesker.

Et andet syn på anarkismen er anarkistens kritik af alle former for hierarkisk organisering og den undertrykkende og diskriminerende behandling det menes at føre med sig.

Her på hjemmeside vil indlæggende indholde masser af ting der i disse samfundssyn, vil blive set som anarkisme, og muligvis vil indholdet ses som egentlig anarkistisk.

Denne hjemmeside og anarkisme begrebet

Der vil komme nogle eksempler på energi og magt, og hvordan den magt kan opløses og frigøre individets egen energi og tid til egne mål og prioritering.

Automatisering, outsourcing, robotter og energi produktion er bare nogle af de værktøjer vi som individer kan trække på allerede nu, noget arbejdsgivere og samfund har gjort selv i mange år.

Der vil komme nogle eksempler på stats apparatet, arbejdsmarkedet og deres tidsspillende aktiviteter, der æder individets energi, samt fastholder de strukturer, som modarbejder den forvandling der virker som vort samfunds skæbne i disse år.

Opfordringen til læseren, presse og andre der måtte have interesse i disse emner, er at se en mulighed for at skabe nogle nye værdier ved at sætte spørgsmålstegn ved nogle selvfølgeligheder i vores samfunds grundstruktur, som er dannet af energi, masser af energi i form af olie, kul og gas.

Robotten nao ses på billedet her over. Robot støvsugere, robot vindues pudsere, robot gulvvaskere, robot plæneklippere, opvaskemaskiner, vaske maskiner og sågar virtuelle assistenter er nogle af de automatiserings og outsourcing's værktøjer vi kan bruge nu

energi

Energi styrer alt hvad vi gør som individer, grupper og samfund.

Energi er det der ligger bag skabelsen af de store metropoler som f.eks. New York, energi er baggrunden for at infrastrukturer som jernbaner og veje ud foldede sig så hurtigt som de gjorde, og energi er baggrunden for den magtdeling verden har.

Energi i store koncentrationer var en hovedkilde til muliggørelse af de motoriserede krige 1. og 2. verdenskrig. Energi er hovedårsagen til de mange krige der har været mellem vestlige interesser og b.la. mellemøsten.

Energi og magt hænger uløseligt sammen og de som har energi har indflydelse, hierarkisk position, skaber love / regler, penge, ting og dominerer dermed rigtigt mange menneskers muligheder og liv på godt og ondt.

http://youtu.be/82Y453ew7Bs

Filmen herover viser en ældre simpel vindmølle der troligt drejer omkring og gør en opmærksom på baggrunde til at alt kan lade sig gøre, energi. Vindmøllen står ved en virksomhed og forsyner den med elektricitet.

Elektriciteten som kommer fra solen,  der via forandringer i dannelsen af høj og lav tryk, og sky systemer, gør så vindmøllens vinger bevæger en aksel rundt, akslen driver en generator og vindmøllen skaber en anden form for energi en solens bredspektrede elektromagnetiske stråling, elektricitet.

Alt energien kommer fra solen, også de fossile brændsler, der er kemisk bundet energi skabt meget lang tid tilbage i jordens historie. Men energien til dannelsen af disse fossile brændsler kom også direkte fra solen.

alt handler om energi

Der er stillestående objekter og der er objekter i bevægelse. Der er beliggenhedsenergi i det stillestående objekt, med et enormt energi potentiale.

Når objektet bringes i bevægelse forandres objektets energi tilstand til bevægelsesenergi og en del af objektets i boede energi kan nu iagttages og muligvis udnyttes til andre formål.

Efter en tid skifter objektet tilstand igen til belighenhedsenergi. Objektet ligger stille og man kalder det at objektet skylder energi til omgivelserne.

Det er når tilstanden skifter fra det ene til det andet, at vi kan udnytte energien.

Objektet kan være en sten, ting, fødevarer, vejrsystemer, mennesker, kroppen, nerve forbindelserne i ens hjerne og meget mere.

Temperaturen har betydning for hastigheden i alle processer på jorden. Solen er energikilden der bestemmer hvilket energi potentiale der er til rådighed til enhver tid. Den styrer på den måde alt.

Fossile brændsler i form af kul, olie og gas er opsparet solenergi og er skabt i en geologisk periode for mange år siden som er forskellig fra idag. Men energi til processen der skabte disse brændsler kom fra solen.

For at skabe energi er man nød til at bruge energi, enten for at forandre energiens form til noget andet vi skal bruge her og nu, eller til at spare energien op i en eller anden form til andre tider.

Energi kan altså udnyttes når det skifter tilstand eller form.

Til at fremstille varme, transport og elektricitet er der kendte metoder til at udnytte energien.

Afhængighed af energi, lån og penge. Hvordan kan selvforsyning give os friheden tilbage

Vi er afhængige af penge, det virker som om det er penge der styrer alt. Har vi ikke penge låner vi, låner vi penge bliver vi låst fast i månedlige afdrag. Afdrag som kræver vi arbejder, med hvad som helst, for at klare os, for at overleve.

Nogen bliver gode til pengenes og arbejdets spil. Andre overlever idet, tilpasser sig, andre igen falder helt igennem og ud.

Hvordan kan vi nogensinde komme ud af det økonomiske hamster hjul?

Infografikken herunder viser hvilke komponenter der skal prioriteres for at nå frem til mere selvforsyning, dækning af ens behov, og mere frihed for dagens slavelignende arbejdsmarked.

Frihed der kommer fra selvforsyningens vej starter med et kritisk kik på ens budget

Hvordan flytter man den pengestrøm der flyder fra ens budget til 'markederne', som fortjeneste til glubske virksomheder, afgifter til kommunen og skatter til samfundets umættelige penge kasse, så pengestrømmen bliver til delvis eller hel selvforsyning for den enkelte?

De ressourcer vi hver især har til rådighed, bruger vi til tider meget tilfældigt og uhensigtsmæssigt. Vi har alle sammen nogle grundbehov, f.eks. brug for ly/læ,  vand, føde, hvile osv. Hvordan vi opfylder dem er meget individuelt, men styret af store spillere på de økonomiske markeder.

Hvis vi vil flytte vores ressourcer i en retning så vi mere direkte har kontrol over vores behovs opfyldelse, hvis vi vil være selvforsynende i en eller anden grad, så er der igen vej udenom at bevidstgøre os om vores forbrug og lave omprioriteringer.

Selv folk med rigeligt ressourcer, ting og penge, kan have svært ved at få det til at slå til. Bevidste Prioriteringer vejen frem. Herunder ses en fire trins fase plan.

1. ‘Se’ fasen

For at kan ændre på noget skal vi starte med at ‘Se’ på det faktiske budget, på udgifterne, og dele det op i kategorier der giver mening.

I denne fase handler det kun om fakta, og det er en fase hvor man bare  lister fakta op uden stillingtagen, eller pynten på data.

2. ‘Ide’ fasen

Undersøg hvad der kan gøres i det enkelte tilfælde, det kan være isolere huset, lave så alt el slukkes når man ikke er i huset, cykle istedet for at køre, undvære bil måske?, investere i solcelle drevne ting og sager, kikke på ens fødevare forbrug, skære ned, flytte penge til større indkøb for at spare, skabe lidt selvforsyning med grønsager mm.

3. ‘Planlægnings’ fasen

Lav en flere årig projektplan, og flyt og afsæt midler til de delmål man definerer på vejen til mere selvforsyning. For stille og roligt flytte udgifterne til selvforsynende aktiviteter. Indbyg gerne sansebare oplevelser når delmål nåes

4.  ‘Udfør plan’ fasen og ‘se’ igen

Udfør planen, tilpas, tilføj og nyd processen og det bevægelsen mod selvforsyning åbner op for. Se igen på planen løbende , test om det er det det rette man gør, kan man udvide, er der noget der ikke virker osv.

 

Eksempel på hvor de midler man har til rådighed, kan blive til vedvarende selvforsyning

Flyt penge fra Rejser og ferieture

Simon Spies og Tjæreborg præsten viste os verden, og tjente fedt på det. Pengene flød i rigelige mængder i deres retning.

Specielt er Simon Spies, med den ekstravagante livsstil og hans mange millioner kendt af de fleste. Han var god til at selvforsyne sig med oplevelser, behovs opfyldelse og penge.

Simon Spies levede godt af af sælge os 'drømmebilleder af vores behov', som psykologi uddannet vidste han alt om menneskets grundlæggende behov

Bruger du 5000-10000 kr om året på rejser, bruges de penge i praksis meget til brændstof afgifter, skatter og fylder andres lommer med dine penge. Du får en oplevelse, sol, eller dyrker en hobby i bytte.

Tænk over at du kunne få sat solceller op på mellem 600 og 1200 watt om året for de rejse penge.

De 5000 - 10000 kr om året brugt på rejser kunne blive til vedvarende selvforsyning af el på 3-5 år, eller til en komplet litium batteri pakke til elbilen på 5-10 år hvilket ville betyde 'gratis' (forudbetalt) transport og uafhængighed af dyrt brændstof.

Brændstof fylder staten med penge, hele 7,5 kr ud af 10-11 kr pr. liter, går til afgifter, skatter, moms.

Et produkt af samfundet - Dette århundredes identitet med dets strenge leveregler

Ideologier skaber værdier vi kan måle os op ad. Om vi er gode eller dårlige om vi skal føle succes eller skam kommer så an på om vi opfylder idelogiens overbevisninger.

Arbejdsmarkedet dikterer gennem politikerne 'arbejde og vækst' for enhver pris.

Selvom vi som mennesker mærker vi mister troen på os selv og at det vi kan rækker, at vi er gode nok i os selv, så bliver vi alligevel bare ved.

Vi bliver bare vant til ikke at have det godt, vant til ikke at trives med den arbejdsmarkeds status vi nu har, der hvor vi nu er havnet. De fleste af os har nemlig ikke så mange valg mht. valg af arbejde., og må tilpasse os og lære at 'elske' det vi får.

Vi ignorerer bare det vi føler, det skal vi for samfundets skyld og adapterer at 'sådan er det bare.

Vi er blevet et produkt af samfundet og har indarbejdet dets værdier i vores egen indre værdi system, samfundets værdier styrer nu vores følelser og dermed vores handlinger.

Resultatet for mange er en stiltiende accept, nødvendighedens accept.

Man skal jo have et arbejde, ellers nasser man på samfundet, 'sådan er det bare'

Hvis vi gjorde samfundet til et individ og sendte dette individ til psykolog, ville det få at vide det har nogle leveregler der skaber stress  og at disse leveregler kan ændres.

Leveregler adskiller sig fra naturlove. Leveregler beskytter en mod at se tingende som de er, for så længe man lever efter reglerne er man tryg og man ved hvad man skal føle og gøre.

Naturlovene er ligeglade med tryghed, de skaber og destruerer bare konstant, og det er faktisk dem vi er underlagt i 'virkligheden'.

naturlove og fakta

Isaac Newton udtrykte:  "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne."  (Gravitationsloven)

I praksis betyder det at uanset hvor vi slipper en sten med en vægt på 200 gram i en meters højde, vil den falde til jorden med en hastighed der kan beregnes meget nøje og som vil passe alle steder, og uanset hvilket mennesker der udfører eksperimentet.

I praksis skal der en udefra kommende kraft til for at forandre hastigheden og vinklen stenen falder med jorden med.

Uanset hvad, hvem og hvor mange der tænker andet om den sten, mediterer eller beder en bøn som nogle newage're mener kan påvirke materien, så falder stenen til jorden i den forventede bane/vinkel og med forventet hastighed.

Formlen til at beregne stenens fald er enkelt:

hvor:

• F = gravitationskraften mellem objekterne i newton
• m1 = det første objekts masse i kg
• m2 = det andet objekts masse i kg
• r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter
• G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67428·10-11 N·m2/kg2

Mere interessante bliver alle naturlovene, når man finder ud af at i de love ligger mulighederne for at benytte sig af den allestedsnærværende 'potentielle energi' også kaldet beliggenheds energi, som kan forvandles til bevægelsesenergi, hvorved vi får mulighed for at benytte den til selvforsynende formål.

Potentiel energi i tyngdefeltet

Hvis der f.eks. er to sten  med masserne m1 og m2 i en vis afstand r fra hinanden, så besidder de en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi").

Slipper vi så den ene sten, eller bevæger den sig mod den anden i himmelrummet,  så kalder man det at "falde ned på" det andet legeme, her osse en sten.

Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og er givet ved formlen:

De to legemer "skylder" på en måde potentiel energi "væk"

Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi.

I den situation vil de to sten bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, og være bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.

Andre naturlove

• Maxwells love
• Newtons love
• Faradays induktionslov
• Termodynamik

Kilde bla.:

http://da.wikipedia.org/wiki/Gravitation

Vandforbrug og afgifter Hvordan holder vi udgifterne nede

Nogle af vores udgifter kan vi ikke komme af med, det er en samfunds udgift til fælles penge kassen. Andre udgifter kan vi justere på med vores holdninger og adfærd i dagligdagen. Specielt vand er steget markant de seneste år.

Rent drikkevand forventes at blive fremtidens helt store problemer, og allerede nu er indkøbsprisen for drikke vand steget med x 3 i på ca. 15 år.

2014 prisen for ca. 100m3  er ca. 1500 kr. I 1999 var det 500 kr for ca. den samme mængde vand.

Oveni er der kommet en vandaflednings afgift til håndtering af spildevand, og nu også til håndtering af ekstra regnvand pga. klimaændringer og katastrofe frygt.

Vandaflednings afgiften svinger efter hvor man bor. men det koster ca. det dobbelte at komme af med vandet som man gav for det, dvs. 3000 kr i vandadlednings afgift for 100m3.

Det betyder at 100m3 rent drikkevand samlet kommer til at koste 4500 kr, for at købe og komme af med igen.

Det betyder at vi ca. giver 4,5 øre pr. liter vi bruger

For at få et instrument at styre efter dagligdagen så man kan motiveres til at spare på vandet, ganges de 4,5 øre med 365 dage, 4,5 øre x 365 dage = 16,5 kr.

For hver Liter vi bruger om dagen, koster det 16,5 Kr mere om året

.Eller sagt på en anden måde hver gang vi bruger 1 Liter mindre om dagen, sparer vi 16,5 Kr om året. Det er da til at tage fat i ikke?

Bruges der 100 m3 vand om året svarer det ca. til et forbrug på 274 Liter rent drikkevand om dagen.

Men hvad kan vi egentligt gøre for at ændre på vores vandforbrug og hvor skal vi starte? I køkkenet ? Badet? skal vil lave regnvandsopsamling? eller andet?

Vi skal prøve at gå lidt systematisk til værks og opdele vores forbrug lidt.

I Køkkenet, bruges blot 6-8% af vores samlede vandforbrug til drikkevand, madlavning og opvask.

Badeværelset, er dyrt i drift, statistikker viser at en dansker bruger 107 Liter vand om dagen i gennemsnit, hvoraf toilet besøg og badevand står for omkring 70 Liter om dagen pr. person.

Spareideer til badeværelset:

• Korte bade, lav et minutur, evt. installer et timerstyret blandings batteri, eller en Waterguide som på billedet herover der viser vandforbruget i realtid
• Lavtforbrugs blandings batteri installeres
• Et Spare bruse hovedet er let og billigt at montere
• En vandsparer påsættes det eksisterende blandings batteri
• Nyt lavtskylds toilet
• Drop karbade

Bruseren

5 minutters bruse bad koster ca. 50 Liter vand, eller ca. det halve af et karbad.

Nedsættes de 5 minutter til 3 minutter spares der 15-20 Liter vand dagligt, eller 247,5 - 330 kr om året pr. person der gør det !

Udskiftes bruser hovedet til en sparebruser halveres vandforbruget til badet ca. En almindelig bruser bruger 12-18 Liter i minuttet, spare bruseren kun 6-9 Liter i minuttet.

Omregnet til kroner er der en 200 - 400 kroner sparet pr. person i husstanden, alt efter hvor lange bade der tages.

Håndvasken

Håndvasken spilder ca 20 Liter i minuttet ud i kloarken ved tandbørstning, så husk at du ikke skal lade den løbe.

Der kan spares på vandet ved håndvasken med en såkaldt 'perlatorer', den fungerer på den måde at den blander luft i vandstrålen som så virker kraftigere.

Det bliver til 100-250 kr i besparelse årligt på vand regningen.

Vandforbrug i toilettet

Toilettet er en stor vandforbruger. Gennemsnitligt skylles der ud 6 gange pr. dag = 4700 skyld årligt! Nogle gamle toiletter bruger hele 9 - 12 Liter drikkevand pr. skyl. Lidt nyere toiletter klarer sig med 3 -6 Liter og de nyeste to skyls toilet bruger kun 2 til 4 liter vand pr. skyl.

Udskiftning af toilettet eller omtanke med brug kan virkeligt rykke nedad på vandregningen.  Kan der spares 2 Liter om dagen ved at skifte et ældre lavtskylds toilet ud med et nyt lavtskylds på ca. 12 skyl for to personer, bliver det til 24 liter mindre vaqndforbrug om dagen, eller 8,76 m3 af 45 kr stk. = 394,2 Kr årligt.

Hvis det er et af de gamle toiletter der bruger 9 - 12 Liter, er der en hel del mere at spare, en 30-40 m3 1300 - 1800 kr årligt i besparelse på vandregningen.

 

Spare ideer til køkken og tøjvask

Tøjvask og opvasken

Hver person bruger ca. 25 liter på tøjvask og opvask. Disse data er fra DANVA

• Ny  super lavenergi vaskemaskine med stor tromle
• Brug  vandspareprogrammerne i vaskemaskinen
• Fyld vaskemaskinen helt op hver eneste gang, den bruger ca. det samme vand om den er halvt eller helt fuld
• Nye vaskemaskiner er også typisk billigere i elforbrug

Køkkenet

• Fyld opvaskemaskinen helt op, den bruger tæt på lige så meget vand hvis den er helt eller halvt fuld.
• A-mærkede opvaskemaskiner bruger mindre vand
• Den 10 år gamle opvasker bruger 30-40 liter vand på en opvask, skift ud med en ny opvaskemaskine af en vandbesparende model. Bruges opvasker fem til seks gange pr. uge / 280 gg. / år, er der basis for besparelser på ca 1,5 m3 vand, eller 67,5 kr / år i vand alene, dertil kommer el besparelsen
• Et grebsarmaturer og gerne med termostatstyring
• Sæt i opvaskemaskinen uden at skylle af
• Fyld opvaskemaskinen helt op hver eneste gang
• Ingen skyldning og opvask under rindende vandhane
• Brug 'perlatorer' på vandhanen
• Stop med at rense grøntsager eller skrælle kartofler under rindende vandhane
• Vand fra madlavningen kan genbruges til at skylle opvasken af med
• Hav en kande koldt drikkevand i køleskabet i stedet for at lave vandet løbe til det er koldt

forskellen på videnskab og naturlove

Videnskab er bygget på observationer, analyse og test af noget i virkeligheds verdenen , der formuleres en teori, den testes af andre forsker grupper og teorien søges falsificeres for at afprøve teoriens styrke og ægthed.

Forskning og videnskabelige resultater er ikke det samme som naturlove. Naturlove er faktiske størrelser, som har konkrete størrelser.

En sten der kastes følger f.eks. en forudsigelig rute indtil den uundgåeligt rammer jorden. Ruten, energien i bevægelse og kræfterne der trækker i stenen kan beregnes meget nøje ud fra viden om naturlove.

Se eksempler på naturlove

naturens kræfter

Vores samfund er fyldt med leveregler , love og regulativer. Men når naturen viser sine kræfter som ved stormen 5/12-2013, kommer samfundets og nogle af de kultur skabte love og regler til at vise sit værd.

Nogle regler og love virker dog mere hensigtsmæssige end andre. På den ene side vil vi gerne gøre det let og billigt for os selv, og bygge regulativer kan virke burokratiske og stive. På den anden side ønsker vi at det vi laver faktisk kan holde.

Bygge regulativer er en samling erfaringer for hvordan man bygger så det kan holde til vind og vejr.

Billedet ovenfor viser et halvt år gammelt drivhus, trykket flad af et vindpust under stormen 'bodil'. Drivhuset ligger ellers beskyttet, i læ, men en kastevind har fundet vej ned til det.

Hvis drivhuset var lavet af en anelse kraftigere aluminiums profiler, havde det holdt til vindstødet.

Den støbte sokkel holder det fast og pladerne er ikke fløjet omkring. Her tjener menneskets opsamling af erfaringer forankret i bygge anvisninger og forsikringsselskabers erfaringer et formål.

Drivhus Haveriet er et stort tab for selvforsyneren på en stram økonomi, for 2000 til et nyt drivhus ødelægger afkastet i selvforsyningen, glæden og den frihed egne tomater og agurker giver.

Der skal bruges energi og tid på at skaffe og opsætte et nyt drivhus, eller reparere, inden der igen kan dyrkes grønsager.

Ideen om at kunne undvære eller nedprioritere en forsikring kommer til kort, en solid hus forsikrings pakke er en nødvendig udgift.

Alternativ til et aluminiums drivhus er iøvrigt de engelske polytunneler